Kategorier
Johannes Aakjær Steenbuch Unknown author

Brevet til Diognetus

brevetildiognetus_lilleDK. Bog. 2015. 134 sider.

Oversættelse og kommentar af Johannes Aakjær Steenbuch, phd, cand.mag.

Brevet til Diognetus, eller i kort form Diognetbrevet, er formentlig skrevet engang i det andet århundrede e.Kr. af en ukendt forfatter, til en (næsten) ligeså ukendt modtager ved navn Diognetus (Diognet).

Brevet til Diognetus er nok især kendt for sin karakteristik (eller mangel på samme) af de kristne:

“For kristne er hverken hvad angår sted, tale, eller fremtoning, forskellige fra alle andre mennesker.”

“De bor i hvert deres fædreland, men kun som gæster: De tager del i alt, som borgere, og de udholder alt, som fremmede. Ethvert fremmed land er deres fædreland, og ethvert fædreland fremmed.”

Brevet til Diognetus berører derudover en lang række andre emner, som er relevante for en moderne forståelse af det kristne budskab, forholdet mellem religion og kultur, kristendom og politik, kirke og samfund, og så videre.

11,5x17cm. ISBN: 978-87-997967-1-7